top of page

HVAD SIGER FOLK

14. JULI 2021 - Til LANDS OG TIL VANDS
EBBE

Jeg hedder Ebbe, 79, København. Min bedste veninde, Tina, 54, giftede sig medio april med en dejlig ortopæd fra Norsminde, ved Odder, flyttede til Jylland – og jeg lagde hovedet i blød for at finde en passende gave til Det Unge Par. Fik et godt tilbud fra min gamle kollega/veninde, Pia Mia, om et spændende arrangement, ’KulturKøbenhavn’s tur: Kbh til Lands og til Vands – en vandring gennem middelalderbyen med ledsagende beretning ved Pia og Charlotte, begge uddannede  turistførere fra RUC. En beretning om sild og sørøvere, broer og bordeller, rotter og rettergang, og efterfølgende samme historie oplevet fra en chartret båd på kanalerne/ i havnen.

Det lykkedes efter et logistisk mareridt at tromme 7 af brudeparrets venner sammen midt i sommerferien, og den 14. juli kl. 10 mødtes vi ved Sankt Petri Kirke med store forventninger, som blev rigeligt indfriet.

De to guider var tændte, spændte, vidende og charmerende, stor fortælleglæde og smittende begejstring. En gennemgående figur var arkitekt C.F. Hansen og hans værker i hovedstaden. Domkirken, Domhuset med mange flere.

En del klogere på byens hemmeligheder serverede pigerne en lækker sandwich med øl/vin på Gammel Strand, før vi entrede skipper Henriks nye motorbåd til en fuldstændig formidabel sejlads ad kanalerne til ukendte smut/vandhuller og gemme/badesteder i havnebassinet til Christianshavn. I land ca. 13.30.

Det er en farverig, fabulerende og fantastisk tur, som vi alle varmt anbefaler.

’De 7’

9. MAJ 2021 - JERNBANEBYEN
FINN

Det var en fin tur: Spændende og relevante og meget interessante informationer.Vi oplevede guiderne som omsorgsfulde,nærværende og kompetente.

Turens længde var passende for os.

9. MAJ 2021 - JERNBANEBYEN
ANNE MARIE RIBER

Superbe guider.

Vidende og supplerer hinanden godt.

Meget tålmodige og rummelige.

Kunne fint høre alt.

Vel tilrettelagt og fine små, ekstra-ordinære indslag, som giver turen det ekstra, vi ikke bare googler os til, når afsted på egen hånd.

 

Passende distance og tidsforbrug for turen.

Tak for en god tur, hvor vi virkelig havde årstid og vejr med os.

bottom of page